onsdag den 10. februar 2010

I dag er det 18 år siden...


- min søn fik den fatale operation, der kostede ham føreligheden.
Hvert år på denne dato, kigger jeg på dette billede - tænker tilbage på alt det Thomas har været igennem og fyldes med taknemmelighed over, at han fik lov at overleve, at han ren faktisk har et godt liv, at han kom igennem de svære tradbadser. At vi som forældre også kom igennem og lærte at leve i nuét, at sætte pris på, huske at værdsætte hver dag og leve med bevistheden om, at livet kan ændre sig på få sekunder.
Vigtigst af alt, tænker jeg på at vi gav Thomas lov til at udfordre sig selv, ikke lade sig begrænse, at turde kaste sig ud i livet og ikke lade sig forhindre.
Det beviser dette billede af Thomas, der har kastet sig 18 meter udover en skrant i en tynd line, for derefter at lade sig fire ned i vandet og svømme ind til kanten.
Jeg elsker den knægt mere end noget andet her i livet!

10 kommentarer:

  1. Varme tanker til dig.
    Der er ingen ord lige nu.
    Kun varme tanker....

    Knus fra en mor til en anden mor

    SvarSlet
  2. Sikke et dejlig livsbekræftende indlæg om hvordan man kan sige ja til livet og komme videre. I har helt sikkert været jeres igennem men hvor lyder det til at I alle har det godt idag. Billederne taler for sig selv. KNUS og varme varme tanker til dig og ikke mindst Thomas

    SvarSlet
  3. Hej Lotte.
    Puha... det indlæg trækker tårer. Det må have været forbandet svært. Godt han har en mor som dig.
    Knus Sonnie

    SvarSlet
  4. Hej Dianna!
    Tak for dine dejlige varme tanker - uden at sige for meget, tror jeg vi dele den samme taknemmelighed over vores børn :0)
    Skønt knus til dig

    Hej Tina!
    Jeg modtager med glæde dine varme tanker og JA, livet er bestemt værd at sige JA til og man kommer længst med viljen til livet :0)
    Som mor er det dejligt, at se resultatet af en valgt indstilling til tingene.
    Jeg husker da Thomas var omkring 4-5 år - vi var taget til stranden og sad i sandet og kastede en bold mellem os. Selvfølgelig greb Thomas den ikke hver gang og når den røg forbi, møvede han sig på maven afsted efter den, for at kaste den tilbage til mig.
    Bag ved os, sad 3 ældre damer....jeg hørte den ene sige til de 2 andre: Hvor er det forfærdeligt, at den mor ikke kan hente bolden til den stakkels dreng.....

    Jeg tænkte: Hvor er det forfærdeligt at I ikke kan se, at det handler om noget helt andet - den "stakkels dreng" er fløjtende ligeglad med hvordan han får fat i bolden - det vigtigste er, at det er HAM SELV der får fat i den - på den måde han kan....og får kastet den tilbage i hovedet på sin mor....på den måde lærer han, at han kan selv og ikke har behov for, at andre skal hjælpe ham....

    Sådan nogle mennesker har jeg mødt mange af igennem Thomas´s opvækst - men jeg har holdt fast i min indstilling. Hvor der er en vilje, er der en vej ;0)

    Det var bare en lille historie herfra, dit indlæg inspirerede mig til fortællingen!
    Stort knus og varme tanker herfra

    Hej Sonnie!
    Græd ikke ven....historien endte jo godt :0) Svært ja - mange gange - men det hele værd!
    Stort knus til dig

    SvarSlet
  5. Hej Lotte
    Det er nemlig helt rigtigt. At man har en taknemmelighed over vores børn, når man har været MEGET TÆT PÅ at MISTE.

    Knus Dianna

    SvarSlet
  6. Lotte, jeg er startet på dette op til flere gange.
    Hvor er livet dog uretfærdigt nogle gange. Men hvor er det smukt og godt at du/I har fået så dejligt et menneske ud af jeres dreng, der så vidt jeg har forstået har masser af mod på livet og ikke ser de grænser som hans manglende førlighed sætter for ham.
    Selvfølgelig har det været svært at nå så langt både for dig og Thomas, men I har ikke givet op, men holdt fast i alt det gode og vigtige.
    Kærlige og varme tanker til dig og Thomas.
    Knus

    SvarSlet
  7. Kære Lotte
    Du er en sej Dame:-)
    Det er stærke billeder.
    Varme tanker til dig fra mig.

    SvarSlet
  8. Hej Annette!
    Tak for de søde ord - og JO, vi har bestemt fået det allerbedste ud af det allerværste :0)
    Sender dig varme tanker tilbage!
    Knus

    Hej Ravheksen!
    Sej og sej - tjoo, sej-livet :0))))
    Varme tanker til dig også.
    Stort knus

    SvarSlet
  9. Lille dreng blev stor helt.Dyb respekt for jeres kamp. Din søn må besidde mod, vilje og styrke, måske er han mere mand end så mange andre. Du må være stolt af ham, og håber også, at nogen husker at fortælle dig, hvor meget din kærlighed har betydet for hans sejr.
    God dag;0)

    SvarSlet
  10. Hej Birgitte!
    Tak for dine søde ord og JO, han er i hvert fald min lille/store helt :0) Jeg sidder og kommer i tanke om noget fra dengang han gik på efterskole. De skulle vælge tillægsfag i idræt og hvad valgte Thomas ?
    Han valgte LØB...
    Da jeg spurgte ham, Åhh Thomas, hvordan og hvorledes med det løb... så svarede han: Jeg kan sku da sagtens følge med dem i min kørestol!!!
    Det viser da en knægt uden begrænsninger:0)
    Jeg sidder og griner ved tanken, for det er sku da fantastisk!
    Nå, det var et lille sidespring - men endnu engang TAK Birgitte for dit dejlige indlæg!
    Knus herfra

    SvarSlet