tirsdag den 17. maj 2011

7 ugers up-date...

- til jer, der følger mig på min tandrejse!
Tusinde tak for jeres henvendelser og spørgsmål på facebook :0)


Sådan ser status ud - 7 uger efter kæbeoperationen.

Jeg forsøger her, at vise via foto, hvor "lidt" jeg egentlig kan åbne munden - so far!
Det svare til, at jeg kan presse spidsen af tommel- og pegefinger sammen - ca. 2,8 cm.
Jeg håber godt nok, at det bliver bedre fremover - men hvordan, har jeg ikke fundet ud af endnu. Jeg presser, gaber, presser endnu mere... men lige lidt hjælper det. 
 Hullet øges ikke af den grund - endnu.

Jeg har i hvert fald lært, ikke at tage for meget mad på gaflen -
for det falder bare af igen :0)  

Når jeg kigger på mit ansigt - så synes jeg min hage er blevet firkantet - den lille spidse uppercut-hage er væk og erstattet af en ordentlig "mother f.....når jeg trækker på smilebåndet " *ha, ha*
 - og kæberne er stadig lidt hævet, kan jeg se - eller gad vide, om det er sådan jeg kommer til at se ud i fremtiden ??? 


Jeg vågner stadig om morgenen med hævelser omkring bruddene og det når knap at aftage før jeg går i seng igen!

Underlæben er stadig 100 % følelsesløs, men til gengæld er det begyndt at krible/krable i kæbekanten fra begge sider ind mod midten - og der begynder så småt at komme lidt følelse i det område. Jeg kan dog stadig ikke mærke, når jeg har spildt sovs på hagen - charmerende ikk ?

Men jeg savler ikke mere - hip hurra :0)

Der er ingen tvivl om, at det er en hård omgang for kroppen, at skulle igennem sådan en lang periode med flydende/most kost og det er hamrende svært, at spise både varieret og få NOK mad - mæthed kan være en by i Rusland.
I begyndelsen af uge 6 mærkede jeg de første tegn på udmattelse - træthed, manglende energi, tynd mave...ugidelighed. Det resulterede jo så også i, at kroppen sagde stop. Siden har jeg haft mere fokus på proteiner - har forsøgt at spise godt med kød (fars), æg m.m. så kroppen får noget at stå imod med - den er dog ikke helt med endnu - sover stadig 12 timer i døgnet mod mine normale 8 timer.

ZZzzz...

6 kommentarer:

  1. God morgen søde Lotte
    Puha, så er jeg mere rolig, selv om det er en skidt periode, du har været igennem.
    Du har sikkert fået mange gode velmenene råd, men her får du et mere. Ingefær er godt. Du kan drikke det som te. Det styrker og renser.
    Pas på dig selv - det ved jeg du gør, for du er sej:-)

    SvarSlet
  2. Det er en ordentlig omgang du er igennem her.
    Du kunne overveje at supplere med proteindrik, det fåes på apoteket. Bare hvis du bliver træt af fars.

    SvarSlet
  3. Tak for up-date :-)
    Jeg vil undlade at komme med gode råd, og bare ønske at din tandrejsen forhåbentlig snart er slut, og ender som den skal :-)

    SvarSlet
  4. Uh Lotte, du er fandme sej, for det der er ikke for småbørn

    SvarSlet
  5. Sikke en kamp, men det er kommet til at se rigtig godt ud...

    SvarSlet
  6. Hej Laila "dejlige ravheks" :0)
    Tak for din søde morgenhilsen - den var guld at stå op til. Jeg har ikke hørt om ingefærte før, men vil bestemt kigge efter det, når jeg skal på handlen igen - så tusinde tak for fiffet :0)
    Jeg skal nok (forsøger) passe godt på mig selv!
    Stort knus og varmt kram til dig i marsken

    Hej Kirsten:0)
    Årh, tusinde tak søde - de har sagt (flere gange) på sygehuset, at jeg skal drikke proteindrik - men, urgh, det smager ad H...til, pøj, pøj. Så hellere en saftig oksedreng, æggekage eller noget andet der smager godt.
    Det er frygteligt, som man kan savne MAD - altså sådan rigtig mad, ja bare at tage et bid af et æble...drømmer jeg om, gør jeg!
    Men det skal nok komme!
    Stort knus og kram herfra

    Hej Pia :0)
    Tusinde tak sweetie - jeg samler energi til resten af turen...og håber lige som dig, at den ender godt!
    Stort knus og kram

    Hej Prophecy :0)
    Vil du høre en hemmelighed ? tsk, tsk - Jeg tager ikke turen én gang til :0)
    Det er sku lige som når man er gravid - man får alle oplysninger om, hvordan det hele foregår INDEN fødslen - og så bagefter må man stå alene med alle mulige mærkelige spørgsmål, for man har jo ikke prøvet det før og så er svarene som regel: "Jamen det er jo meget individuel..bla, bla....."
    Så jeg må indtil videre bare tage en dag ad gangen og håbe på, at jeg en dag kan ÅBNE munden, tygge min mad, kysse med 2 læber og ikke som nu, med en død regnorm på underlæben og alle de andre mærkelige gener efter operationen :0)
    Godt jeg har dejlige killinger at forkæle - de er ligeglade med en død regnorm, når de møsses :0)
    Stort knus og kramser herfra

    Hej Joan :0)
    Tak for de søde ord, men tror lige der går lidt tid inden jeg vænner mig til det nye ansigt :0) Specielt den store hage *griner* - men ok der kan være en del sovs på den nye :0))))
    Stort knus og kram til dig

    SvarSlet