søndag den 13. februar 2011

Det blev en dramatisk søndag...

- for i dag mistede min ex-svigermor livet på en temmelig markaber og uventet måde.

Hun har været en del af mit liv siden jeg mødte Thomas´s far for 24 år siden og selvom vi gik fra hinanden for snart 12 år siden, så har hun altid været med i vores liv på lige fod med min nye svigermor.

Hun blev 89 - en pæn alder og livet har været levet - men alligevel, så kom hun altså herfra på en højst uventet måde.

Efter en kort indlæggelse på det lokale sygehus, kom hun i aflastning på et af byens plejehjem i onsdags...

- og i nat skete der så bare et eller andet med hende...i en konfus/forvirret tilstand, havde hun "forstyrret" de andre ældre på deres værelser... havde været urolig...var sendt på eget værelse igen af de søde plejeassistenter...

- og i morges blev hun fundet nede på græsplænen - 2 etager ned, begge arme og ben var brækkede og hun var så absolut død på stedet (fortalte politiet)!

Hun har på mystisk vis fået åbnet det skrå vindue, og er faldet? kravlet?skredet?hoppet? ud af vinduet -  Ingen ved det og vi får det aldrig at vide!

Kære Anna - du var elsket og vil blive savnet!

Ære være dit minde!

8 kommentarer:

  1. Kære Lotte.
    Kondolerer. Det var dog en trist måde at komme herfra.

    SvarSlet
  2. Kære Lotte
    Kondolerer.

    Jeg sidder her helt rystet over at noget sådan kan ske. Håber at hun var væk med det samme, som politiet siger.

    Mange kærlige hilsner
    Dianna

    SvarSlet
  3. Det var dog en grim oplevelse og svær at håndtere for dig/jer. Der må da være sket noget i hendes hoved, og hun forsøgte nok at bede om hjælp i sin konfuse tilstand. Det var godt, hun ikke led længe, når nu det skulle være. Er det ikke det, vi alle frygter?

    Kærlige tanker til dig

    SvarSlet
  4. Nej Lotte - sikke en trist måde at ende et langt liv på. Var hun senil eller? Mon hun har følt sig indelukket måske. Hvor er det forfærdeligt men vigtigt at huske hvilken kvinde hun var og at hun var elsket. Knus♥

    SvarSlet
  5. Jeg kondolerer. Selvom man får lov at blive gammel, så er det i hvert fald ikke den måde, men ønsker at nogen skal forlade livet på. Som du skriver ved ingen hvad der skete og hvorfor.

    Jeg ved at min egen mor, midt om natten, under indlæggelse og genoptræning ville ud af vinduet og hjem til sin datter. Heldigvis var personalet der, ellers ved ingen hvad der var sket. Mor har senere fortalt, at hun ikke husker dén eller andre lignende historier, men at hun husker, at der var "EN" inde i hendes hovede, der fortalte hende hvad hun skulle gøre.

    SvarSlet
  6. Sikke da en tragisk måde at komme herfra. Jeg er sikker at det hele er gået meget stærkt, og at hun ikke har mærket noget.

    SvarSlet
  7. Hvor var det dog en trist måde at ende sine dage på. Kondolerer.

    SvarSlet
  8. Kære Ellen - Tak! Det er en barsk måde at komme herfra på og meget svært, at tænke "nærmere" over.
    Knus

    Kæreste Dianna - Tak! Jeg var også ganske rystet og som det første døgn her er ved at lægge sig, synes jeg ikke det bliver nemmere at tænke på.
    Knus

    Kære Koh-I-Nor!
    Ja, det er en grim oplevelse, som er svær at tænke igennem...og nej, ingen af os ønsker at lide - jeg vælger at tro på, at det er gået så stærkt, at hun ikke har mærket noget. Blot for at trøste mig selv.
    Knus

    Kære Tina!
    Det er ikke godt at vide, hvad der er foregået inden i hovedet på hende - hun var ikke senil. Mine egne tanker går i retning af muligheden for, at hun havde blærebetændelse - noget der i den grad kan sætte sig "på hjernen" når man er så gammel - jeg så det ofte i hjemmeplejen - at de blev konfuse og ikke anede hvad der var op og ned...men jeg ved det ikke.
    Det er bare et temmelig dramatisk senarie, fra 2. etage...
    Knus

    Kære Pia - Tak!
    Min første reaktion, da min ex-mand ringede, var - "Århh, det var godt hun fik lov at sove stille ind" - og så måtte han jo fortælle, at det IKKE var foregået stille og roligt. Jeg håber (som i din mors tilfælde), at hun ikke var bevidst om, hvad der foregik. Desværre var der ikke et personale, der kunne gribe ind - for hvem pokker forventer, at en rolator-meget-dårlig-gående er i stand til, at kravle op på et bord, åbne skråvinduet og ....falde ud?
    Knus

    Kære Mariann!
    Jeg håber du har ret - at det er gået så stærkt, at hun ikke mærkede noget, alt andet er for svært at tænke på.
    Knus

    Kære Mutter - Tak!
    Ja, trist og svært - men mest for os, der er tilbage.
    Knus

    SvarSlet