onsdag den 9. juni 2010

No Arms No Legs No Worries

Jeg bliver simpelthen nødt til at dele denne mands fantastiske historie med jer!

Der er så meget mere på You Tube fra denne mand og han er ikke mindre end fantastisk inspirerende at lytte til!

Oven i hatten kommer der som sendt fra himlen - det bedste job ever - dumpende ind på jobnet - jeg HAR sendt ansøgningen og venter nu blot på, om drømmejobbet kan blive mit.

Og så skal der ske noget meget spændende i eftermiddag...jeg skal på tur med en "wild boy"...

;0)

3 kommentarer:

  1. Ja han er fantastisk, og det trækker vand at se alle de unge mennesker så berørte.

    SvarSlet
  2. Lotte, din dejlige pige....
    Jeg aner ikke hvor jeg skal ende eller begynde! Jo, jeg håber så meget, at du får JOBBET og at det bare lige præcis er dig de vil ha´. Du ved, jeg har aldrig helt fattet, at der ikke står en laaaaang kø udenfor din gadedør og tilbyder dig et job pga. dine kreative evner. Jeg håber, jeg håber, jeg håber....men jeg krydser altså ikke fingre eller tæ´r, for det hjalp ikke sidste gang.
    Og så videoen, jeg ved ikke hvad jeg skal skrive.
    For f..... da, her går man og synes at alverdens sorger og bekymringer hviler på netop ens helt private og egne skuldre og der er ingen der synes om en og bla...bla...bla...bla og så ser man ham!!! Egentlig så tror jeg, at han burde det være det allerførste man kiggede på hver morgen når man står op, for den optisme, realitetssans og skønhed han repræsenterer, den er guld (meget) værd. Tak fordi du sendte den videre til os bloggere.

    Sidst, allersidst, så er jeg altså nødt til at fortælle dig, at jeg i min pure ungdom gik til italiensk!!! Jeg var 17 år, et langbenet tyndt siv (dengang) med blondt hår (affarvet) og havde været med mine forældre i Italien. Selvfølgelig rendte jeg ind i en, som jeg begyndte at skrive sammen med. Fjolset fik den strålende ide, at skrive halvdelen af sine breve på italiensk og ja, så måtte jeg jo gå til italiensk. Jo, jeg kan huske scusi og nogle meget få flere ord, men så er det også sagt. Men sjovt nok, vi var i Italien i 1998 og pludselig dukkede der ord op og for pokker, de forstod hvad jeg mente, de italienere, de er bare så gode.
    Klø på med det italiensk kursus, imponer ham soldaten med din enorme viden, når I pludselig står dernede i støvlelandet.... hahaha.
    Det var vistnok det hele lige nu, jeg er faktisk bare en lille bitte smule misundelig over, at I skal til Italien, jeg er lidt vild med det land ☺.
    Et stort knus fra et gråt og trist (altså vejrmæssig set) Holland.

    SvarSlet
  3. Hej Mutter :0)
    Ja, det er rørende at se, hvordan han når ind til de unge med sin historie og sit væsen. Jeg må indrømme, jeg blev meget rørt første gang jeg så klippet og har helt tabt mit hjerte til hans gå-på-mod og livtag med livet!
    Stort knus

    Hej Annette - din dejlige rapand :0)
    Jeg krydser heller ikke - det virkede jo ikke - så nu regner vi bare med, at det lige er mig de har brug for - okay? *blink blink*

    Jeg synes bestemt også, at han er en man skal have siddende fast i sit baghoved, så man aldrig glemmer, hvor meget vi har at være taknemmelig for. Han er jo fuldstændig total charmerende og han har en fantastisk humor og indgangsvinkel til sine manglende arme og ben :0)) What happend ? *skrupgriner* - Cigarets.........

    Du kan tro jeg forsøger, at tage det italienske til mig, men jeg synes det er hamrende svært at huske...når jeg har hørt ordene, udtalt dem, så er de glemt 2 sekunder efter...men jeg skal nok klø på og forsøge at imponerer soldaten, når der skal bestilles mad :0)

    Jamen sikke en ungdomshistorie - han var da ikke så tosset endda, når han "pressede" dig til at lære...:0) - og så sidder der stadig italiensk i dit baghoved, her mange år efter - dahm woman!

    Jeg er sikker på, at du kan være i min kuffert :0)

    Et kæmpeknus og kram tilbage til dig Annette

    SvarSlet