søndag den 6. juni 2010

En tanke havde sneget sig ind...

- i hovedet på mig, da jeg først på ugen kørte over Svendborsundbroen. Den opslugte mig i få sekunder og gemte sig igen... men den gjorde indtryk!!!
Et par dage efter kaster jeg mig over 5. bind i serien af Jean M. Auel om Jordens Børn. Den har stået på min reol siden den udkom og har blot ventet på at blive læst. Jeg synes ikke tiden har været til det, men trangen til at læse om urtiden kom uventet over mig.
Undervejs i læsningen kommer tanken tilbage i sin fulde form...
"Vi er her stadig alle sammen"
Et indre scenarie viser sig i billedform helt tilbage fra jordens tidligste..., alle de tidsaldre vi har været igennem, ikke kun de sidste 2010 år, men alle de millionvis af år forrinden.
Alle levende væsner, der har eksisteret igennem de millioner af år, er begravet under os - i jorden - overalt på kloden.
Tanken giver mig en følelse af, at høre til i det store verdensbillede - godt nok ubetydelig i mange henseender men alligevel, at være et levende væsen i en tidsalder, der om 2000 år stadig er her - i jorden!

2 kommentarer:

  1. Sikke dybsindige tanker midt på Svendborgsundbroen! Og hvor har du ret, vi er her stadig til trods for, at vi behandler vores jord og miljø rigtig svinsk, så er vi her stadig og mon ikke også "vi" vil blive ved med at være det?
    Jeg havde engang for mange år siden en skøn kollega, han sagde vi mennesker tror, at alting starter og stopper med os. Vi glemmer, at vi er bare en lille bitte brik i det store spil og når vi er væk, så fortsætter livet.
    Lotte, en dejlig dag til dig.

    SvarSlet
  2. Hej Annette!
    Hvor havde din skønne kollega ret - mange tror som du skriver, at alting starter og stopper ved os og glemmer helt, at livet går næsten uendeligt langt tilbage og ikke mindst frem i tiden.
    Det er rart, at man engang imellem forlader denne tanke og får tænkt i lidt større perspektiv, så bevares respekten for det liv vi har fået tildelt :0)
    Håber du har haft en dejlig dag og får en endnu skønner imorgen!
    Stort knus og kram til dig Annette og tak for din kommentar :0)

    SvarSlet