Én tand bedre...NU

Kender du det? Man går rundt med en cementklods i rygsækken og langsomt vænner man sig til tyngden af den og trasker bare videre i livet.

Sådan en "kæmpe" cementklods blev fjernet fra min rygsæk i går. Én opringning og pludselig røg der flere tons af mine skuldre og jeg opdagede, hvor meget det egentlig havde tynget mig.

Det er utroligt, hvad det betyder for et menneske (mig), at der er andre, der er villige til at tage et ansvar, når ens egne evner og viden ikke rækker længere.

Kaspar Hermansen og hans team fra http://www.fynsimplantatcenter.dk/ er sådan nogle mennesker.

Min tandhistorie i korte træk:

Hele livet har jeg døjet med mine tænder. Specielt de sidste 6 år, hvor jeg har brugt ca. 100.000,00 og resultatet er ikke mindre end rædselsvækkende.

Siden barnsben, har jeg være udstyret med et ekstremt dybt bid. I skoletiden gik jeg med ganebøjle og togskinner i årevis. Mine tænder blev fine lige, men den kære skoletandpleje glemte én vigtig ting - at tage højde for mit dybe bid og min bidefunktion.

Gennem mit voksenliv, har jeg således tygget den ene tand i stykker efter den anden.

For 10 år siden var samtlige kindtænder i undermunden så ødelagte og der skulle gøres noget. Jeg blev sendt på OUH kæbekirurgisk, som straks indstillede mig til en tandretning samt en kæbeoperation. Desværre led jeg, på daværende tidspunkt, stadig af traumatiske følger efter min søn blev fejlopereret under en hjerteoperation og som endte med, at gøre ham lam fra livet og nedefter. Så jeg turde simpelthen ikke lægge mig under kniven.

Min daværende tandlæge fandt frem til, at en bideforhøjning ville kunne gøre det. Der skulle laves 8 kroner med forhøjning - 4 i hver side i undermunden.

Tillidsfuld lagde jeg mig i stolen og gennemgik de 2 års behandlingstid, sådan en bideforhøjning krævede.

Det skulle dog vise sig, at blive roden til alt ondt.

Allerede 1½ år efter, var de 2 bagerste kroner hevet ud på grund af betændelse. Et år senere fulgte den treide, den knækkede simpelthen ved tandkødet og roden blev hevet ud. Tandlægen erstattede ikke de manglende kroner, så nu var jeg "tandløs" i højre undermund.

Tiden der fulgte, vil jeg egentlig helst glemme. Den var fyldt med massive tandsmerter, rodbetændelser og tandbylder, der fik hele mit ansigt til at svulme til ukendelighed. Jeg tilbragte uendelig mange timer i tandlægestolen i den periode.

Jeg regnede min tandlæge for at være dygtig og have tillid til, at han vidste, hvad han havde med at gøre. Jeg tog det på mine skuldre - det var jo mine tænder, den var helt galt med.

Jeg havde haft endnu en rodbetændelse. Nu var tiden kommet til rodfyldningen.

"Hvad pokker", tænkte jeg - "Det plejer ikke, at gøre ondt". Endnu en dyb smerte og
jeg blev bedt om, at skylle munden....

Jeg husker nogle indianer og nogen, der blev ved med at kalde på mig.

Jeg var kollapset i tandlægestolen!!!

Der blev talt om svag puls og ambulance. Jeg registrerede, at jeg stadig havde nogle lange pinde stikkende ud fra tanden i overmunden. Han klippede de lange pinde af, tog et røntgenbillede og jeg blev sendt med ambulancen.

Jeg var groggy de næste par dage. Tanden stod stadig åben og jeg havde ondt, ondt og atter ondt. Jeg ringede til klinikken og sagde, jeg ikke kom før smerterne havde fortaget sig. Ingen skulle røre mine tænder lige nu. Det havde klinikdamen forståelse for.

Et par dage senere, tyggede jeg i et stykke brød, da jeg mærkede noget "svuppe" i munden på mig. "Hvad pokker er nu det ?" Ud og kigge i spejlet - åbne, kigge; "Åh nej, endnu en krone havde løsnet sig".

Jeg stod nu med den 4 krone i hånden og min verden braste fuldstændig sammen.

14 dage efter fik jeg en regning fra tandlægen. At betale 3.118,00.

Jeg blev godt gal i skralden. De havde endnu ikke lavet tanden færdig, men forlangte at få penge.

Jeg nåede til et punkt, hvor min tålmodig ikke rækte længere.

De gamle regninger blev fundet frem og jeg kom til det svimlende beløb omkring 85.000, som var blevet lagt hos tandlægen siden bideforhøjningen. Jeg tog en ny beslutning, for når jeg kiggede mig selv i munden - var resultatet BESTEMT IKKE alle de penge værd - tværtimod.

Jeg søgte mod udlandet, tog til Budapest. Blev undersøgt på kryds og på tværs og fik diagnosen: "Dit bid er meget kompliceret".

Behandlingen ville kræve, jeg skulle rejse til Budapest hver anden måned, gennem ca. 2 år. Det kunne jeg selvsagt ikke, hverken tidsmæssigt eller økonomisk. Så slukøret tog vi (Claus og jeg) hjem igen.

Et røntgenbillede i Budapest havde dog afsløret, at 2 rodfyldninger i kindtanden i overmunden, sad oppe i kæben på mig. De var simpelthen presset igennem tandroden og op i kæben.

"Hvorfor havde tandlægen ikke sagt noget om det?" De havde jo taget et røntgen, inden jeg kom med ambulancen.

Det var årsagen til, alle de bylder og betændelse og ikke mindst de mange smerter.

Jeg skrev et vredt brev til tandlægen. En klage over, at de ikke havde kontaktet mig, en klage gående på, at min bideforhøjning nu 5 år efter var total smadret og over alle de penge, jeg havde brugt på ingenting.

Jeg fik en opringning fra tandlægen. Han var glad over, jeg havde kontaktet ham. Han kendte ikke til rodfyldningerne, som hr. X havde lavet, han havde blot hørt, at jeg var kollapset i stolen. Jeg skulle komme derover til en samtale, så vi kunne snakke om det.

Han var led ved det. Han ville rydde op efter hr. x, ganske GRATIS og så ville han give mig en god pris på det, der skulle laves bagefter. Der blev dog ikke talt om, hvad der skulle laves.

Dagen efter var jeg tilbage i hans stol. 4 rodbehandlinger og 1 tandudtrækning. Den følgende tid gik med rodfyldninger, midlertidige opbygninger og en enkelt stifttand.

Der gik ikke mere end et par uger, så knækkede den første opbyggede tand. Nu var jeg lige vidt.

Jeg modtog en regning kort efter, at betale: 6.329,00 med indbygget rabat på kr. 5.000,00. Altså en regning på næsten 12.500,00 for oprydningen og den første tand var allerede ødelagt.

Det var behandlingen, han havde kaldte gratis.

Med den nye regning, var jeg nu i nærheden af de 98.000. Ved siden af, kommer alle udgifterne til rejsen til Budapest, fridage fra arbejde og kørsel.

Jeg NÆGTEDE at betale. Basta!!!

Jeg opsøgte en ny tandlæge, blev undersøgt og henvist til kæbekirugisk på OUH.

Samme resultat, som for 10 år siden. Tandretning + operation. Begge dele bevilliget, på grund af kæbedeformitet og det ekstreme dybe bid.

Traumerne fra fortiden havde i de mellemværende år forlængst forladt mig. Nu var jeg mere end villig til, at lægge mig under kniven.

Jeg satte dog spørgsmålstegn ved mine tænders tilstand. Kunne de klare en tandretning ??

Den nye tandlæge var usikker på hele situationen. Jeg kunne mærke, at han havde svært ved at tage ansvaret for mine tænder.

Følelsen af, at stå med alle Sorte per´s kort på hånden, lagde sig på mine skuldre.

NY beslutning. Jeg søgte på nettet, efter en klinik der lavede implantater og faste broer. Jeg ville af med de forbandede tænder, der havde plaget mig hele livet.

Jeg kom forbi Fyns Implantatcenter´s hjemmeside, ringede og fik lavet en aftale.

Kaspar lyttede til min tandhistorie og bagefter forklarede han, hvorfor han ikke ville hive tænderne ud af munden på mig. Jeg var for ung og det ville ikke være den rigtige løsning.
Han ville derimod tage nogle røntgenbilleder/fotos og drøfte mine tænder med de andre tandlæger på klinikken, for at finde en løsning.

Hvis du har fulgt min historie SÅ langt, så ved du nu, hvor tung en rejse det har været hidtil.

Så kan du også forestille dig, den byrde der blev løftet af mine skuldre i går, da han ringede med beskeden:

"Du skal komme ud på klinikken, så vi kan få taget studieaftryk og flere røntgenbilleder, på den måde, kan vi se det færdige resultat, inden vi går i gang".

Ordene strømmede mod mig, som en lise for sjælen, der var pludselig HÅB forude!

HER var der endelig nogen, der gad tænke 2 skridt frem. Lytte og gøre sig umage og tage et ansvar.

Jeg har svært ved, at udtrykke min taknemmelighed, for den er uendelig stor.

Fredag, d. 11. september 2009 starter min rejse, som du kan følge her fremover.