onsdag den 2. marts 2011

Den vigtige samtale...

- er for længst taget. Alt er klappe og klar - i tilfælde af. Ingen kommer til at stå uvidende om, hvad jeg ønsker og hvordan det skal være.

Jeg ved kun alt for godt, at virkeligheden overgår fantasien - til tider - og det uventede kan ske og nogle gange er man selv naboen. 

Det er aktuelt at tænke tanken. Lige om "lidt" skal jeg på operationsbordet. Har aldrig prøvet det før. Aner ikke, om jeg vågner igen eller om jeg bliver sendt til de evige jagtmarker. 

Jeg er ikke bange - for at dø, tanken skræmmer mig ikke. Jeg har i mange år levet med erkendelsen af, at min dag kommer...

14 dage før min far døde, var vi til hans 58 års fødselsdag. Han var netop blevet færdig med en 4-års uddannelsen som merkonom. Han var i en alder af 54 år blevet pålagt af Forsvaret, at tage uddannelsen for at blive i jobbet som kasernemester i Borrislejren. Han sprang ud i det - arbejdede fuldtids, var på skolebænken om aftenen sammen med de unge og vigtigst af alt - han gennemførte. Han var glad, lykkelig og glædede sig til at gå på pension som 60-årig. Der var så mange ting, han gerne ville på "gården", med den nye motorcykel, senior-klubben indenfor samme og alle hans hobbies.

Vi havde en lang og skøn samtale den dag - om livet, om det vi udsættes for (tanke på Thomas), hvor vigtigt det er, at være fleksibel og omstillingsparat. Hvor vigtigt det er, at gøre hvad man kan, for at leve livet også selvom man mister kære undervejs.

Som sagt - 14 dage efter - kiss goodbye - det blev hans tur. En blodprop i hjertet - død på stedet. Chok, ingen havde set det komme.

Vi stod der - med gården og alt hans habengut. Måtte lede i dagevis, for at finde dåbsattest, vielsesattest og alt det, der blev spurgt efter. Det var ikke sjovt. Han havde ikke taget stilling til, hvordan han ville have det i døden, så vi måtte på bedste vis, prøve at gøre vores yderste.

Jeg fik taget stilling - endelig. Papirer blev udfyldt, der blev talt og sat i mappe.

Det er godt at være forberedt...

PS. Og nu er der tilføjet mit log-in til Facebook, så profilen KAN slettes :0)

6 kommentarer:

  1. Kære Lotte, trykker tommelfingre for din operation. Mht. testamente og ønsker, så gjorde jeg mig de samme tanker da min far døde og har ligeledes oprettet testamente mv. Det gav ro. Du har dog en pointe med facebook log in. Det vil jeg huske.
    Mange hilsner

    SvarSlet
  2. Ps. din header til bloggen er SÅ fin!

    SvarSlet
  3. Hvor er det stærkt at du har fået taget stilling til de ting som skal ske når vi skal herfra.

    Vi havde problemstillingen oppe og vende for 2 år siden da ældstedatteren skulle til Kosovo, for der skulle hun jo udfylde alle de papirer og tage stilling til hvad der skulle ske i hvis uheldet skulle være ude.
    Og da spurgte hun om vi havde gjort det herhjemme, men det måtte vi så sige nej til.
    Vi har stadig ikke fået det gjort, rent sjuskeri.
    Til juli skal ældstedatteren igennem det hele igen, inden hun tager til Afghanistan til august. Så nu må vi vist igang, også for at ældstedatteren ikke skal stå med det hele selv.

    Mange kærlige og eftertænksomme tanker
    Dianna

    SvarSlet
  4. Det er mange år siden jeg skrev livstestamente. Papirerne er også sendt til præst og bedemand, samtidig med de ligger her i huset. Ingen andre i den nærmeste familie har gjort det samme, ej heller manden. De fleste synes ikke vi skal snakke om det, men jeg vil bare gerne have orden i det. Når jeg fortæller om det, bliver folk lidt tavse. Vi ved jo dagen kommer, heldigvis bare ikke hvornår.
    Facebook login har jeg ikke tænkt på. FB fandtes slet ikke i DK da jeg skrev testamente, men mon ikke jeg skulle få lavet et NB :-)

    SvarSlet
  5. Dit indlæg giver stof til eftertanke.
    Hvor var det godt, at I fik den dybe snak inden din far døde. Når et dødsfald sker så brat, er det godt, at der kort forinden har været nærhed og dybde.
    Det er noget af en omgang du skal igennem. Igen - jeg synes, du er sej:-)

    SvarSlet
  6. Hej Prophecy, Dianna, Pia og Laila!

    Det giver ro, at få det på plads. Jeg har lavet en mappe, hvor alt er samlet incl. en liste over mine log-in til alt, hvad jeg nu fifler rundt med på nettet og så selvfølgelig min netbank.
    I mappen har jeg også sat alle de papirer (dåbsattest, vielsesattest m.m.) der skal bruges, når bedemanden kommer - for det er noget af det første han/hun spørger efter. Man skal jo afmeldes alle vegne.
    Pensioner, ATP og hvad har vi, er også i mappen - faktisk indeholder mappen ALT og den er lige til at tage ud af hylden. Den står fremme med rygmærke: "Sidste Vilje m.m." og familien ved, den er lige til at gå til.

    Det ER vigtigt, at få talt om døden. Lige så vigtigt, som at planlægge dåb, konfirmation og bryllup - det kan vi jo godt finde ud af, at tale om.

    Jeg har endda selv bestemt, hvilke blomster jeg gerne vil have på kisten, salmerne der skal synges, og hvor jeg skal stedes til hvile. Selv teksten på gravstenen. Det er jo disse ting, man som efterladt skal sidde og tage stilling til.

    Det samme havde min mor og farmor lavet - vi kunne tale om det, drøfte, blive enige, dele tankerne og vigtigst af alt - det hele var samlet i én mappe og vi andre vidste, hvor den var!

    Til Dianna :0)
    Ja, din datter er nødt til at tage stilling, for det kræver de (Forsvaret) - Claus har gjort det samme, da han også har været i både Kosovo og Afghanistan.
    Jeg håber mit indlæg får dig/din mand til at tage stilling, få samlet, informeret - for som du skriver - det er en hård tjans for din ældstedatter at stå med - i tilfælde af.

    Bare det, at få samlet de vigtigste papirer - så de er nemme at finde - det gør godt!

    Tak for jeres respons, dejligt at vide I også har tænkt!

    Gruppekram

    SvarSlet