tirsdag den 19. januar 2010

Sikke en overraskelse...

- Sonnie fra bloggen Kiks og Koks, har givet mig en Award fordi (som hun skriver):

" Lotte, fordi hun er meget kreativ og ikke giver op, før hun kan, hvad hun sætter sig for."

Med rødmende kinder siger jeg TUSINDE TAK Sonnie :0) - det er fantastisk og så luner det dejligt!

Med adwarden følger, at jeg skal skrive 7 ting om mig selv:

1. Jeg er født og opvokset i Herning. Flyttede som 18-årig til Haderslev og derefter Kolding, hvor jeg tog min uddannelse som kontorassistent på et reklamebureau. Flyttede derefter til Tåsinge, hvor jeg har boet lige siden.

2. Jeg har arbejdet som sekretær indenfor sundhedsplejen og distriktspsykiatrien, været barchef på et bowlingcenter og visitator i en børne/ungeafdelingen. Sprang ud som selvstændig for 6 år siden, brugte 4 år på det (og en hulens masse penge) og for knap 2 år siden kom jeg indenfor hjemmeplejen, som ufaglært afløser på aftenholdet, hvor jeg stadig er at finde - indtil videre.

3. Jeg er mor til Thomas, som i dag er på vej til sit 21 år. Han blev kørestolsbruger i en alder af 2½, efter en fejloperation. Kirugen tog fejl af en lille blodåre og hans hovedpulsåre, deraf lammelsen i hele underkroppen. Sidste år fik han studenterhuen og kørekort+bil, så jeg klager ikke.

4. Jeg mødte min mand Claus for 10 år siden og vi giftede os i Las Vegas d. 08.08.08 - så skulle den bryllupsdag være til at huske. *Smiler*
Vi har aldrig boet sammen - Claus bor i Varde i Jylland og jeg her på øen - vi har kørt frem og tilbage hver week-end de sidste 10 år. Han er kaptajn ved militæret, så jobbet er derovre og jeg har sønnik her - så det blev vores gode løsning.

5. Jeg elsker at rode med kreativiteter, mine misser og min have. Der er intet så godt, som at sidde på terassen i forårssolen og se det pibler op ad jorden.

6. Jeg savner alle mine kære jeg har mistet gennem de senere år - hver dag tænker jeg på dem og er taknemmelig for, at de har været en del af mit liv.

7. Afslutningsvis med reference til Sonnies indlæg: Jeg giver ALDRIG OP.....!!!

P.s. Jeg håber ikke du er faldet i søvn :0) Jeg benyttede lejligheden til at fortælle lidt mere om mig selv end som så :0)

Jeg vil sende awarden videre til disse skønne kvinder:

Annette ud i Holland: Fordi du er helt igennem er en fantastisk kvinde, der tør og gør, sætter dig ind i og følger med :0) og giver skønne kommentarer!

Dianna Disign-Keramik: Fordi du er den dejligste, hjertevarme Quinde fuld af ildhu og energi - og så er du knaldende dygtigt til dit keramik :0)

Tina Det smager altid lidt af fugl: (Nøj, hvor er dit blognavn laaaaangt:0))))
Fordi du bare er så skøn og har turde, at leve livet derudi verden og kommer med skønne indlæg.

Sonnie Fordi du altid er så smilende og dejlig og som en tak for, at du introducerede mig for blog-land.

Karen-Ditte Fordi du er en helt igennem fantastisk strikker og laver nogle skønne skønne ting :0)

Mariann Du er så inspirerende og ihærdig :0)

4 kommentarer:

  1. Tillykke, dejligt at få dig uddybet:-)

    SvarSlet
  2. Lotte, hvor er det spændende at læse mere om dig end man normalt ser i indlæggene.
    Tak for dine smukke ord, pfffff der bliver noget at leve op til i fremtiden ☺ ☺
    Jeg har netop modtaget awarden 2 gange og endelig fået mig samlet sammen til at få skrevet lidt om mig selv, er det ok hvis jeg springer over denne gang? Knus til dig på din skønne ø.

    SvarSlet
  3. Ih altså elsker at høre nye tinge om mine blogveninder! Tusinde tak for awarden - har allerede skrevet men derfor er det jo dejligt at få en mere. Skal jeg lave blognavnet om til Fugl he he......... Fandt forresten endelig frem til hvor det fantastiske strandbillede du har i din sidebar er fra - hvor må det have været skånt at have været på sådan en tur!!!! KNUS

    SvarSlet
  4. Hej Tina !
    Jeps, skøøøøøn tur og ja, billedet af stranden er fra Malibu Beach - en HELT IGENNEM fantastisk oplevelse og det er fedt, at have været der. Der er faktisk en reklame i dansk tv, hvor 2 unge står på molen - lige nøjagtig DER hvor vi har siddet og spist - lidt vildt -fotoet er taget fra molen og udover strandkanten :0))

    Ja, der kom lige lidt kød på m.h.t. info om kvinden bag - det er ikke altid nemt, hvor meget man skal skrive - for hvad finder andre interessant - men okay - basisviden går ingen død af *der må grines*

    Stort knus herfra


    Hej Annette!

    Du kan ikke leve op til noget du i forvejen ER!!! Jeg synes det er fantastisk, at du springer ud i livet og prøver grænser af, din nysgerrighed og viden har du med og heldigvis deler du med mig/os heri blogland!
    Jeg synes også det var spændende læsning på din blog....jo, det er sørme dejligt at vide lidt mere.

    Knus herfra og en bette krammer

    Hej Ravheksen!

    Tak skal du have:0) og du er altid velkommen til at spørge lystigt ud, hvis du er interesseret i at vide mere :0)

    Knus til dig også!

    SvarSlet