tirsdag den 3. november 2009

Hvor har jeg mon...

- min berettigelse her i livet ?
Det er efterår og sindets dybere lag kommer op til overfladen i takt med bladene falder af træerne og lyset langsomt slukkes på himlen.
Thomas Helmig beskrev i aftes, at han havde sin berettigelse i, at skrive meget personlige tekster og det er han jo fantastisk dygtig til !
Tjaa, tænkte jeg: "Hvor har jeg egentlig min berettigelse her i livet??"
Andetsteds hørte jeg, at hvis man skal være god til noget, så skal man have øvet sig i mindst 10.000 timer, inden det bliver til noget.
Så vi tager lige et lille regnestykke:
10.000 timer div. med 24 timer = 416,66 dage div med 365 dage = 1 år og 1,41 md.
Okay så - og hvad har jeg så øvet mig på, der svare til 1 år og 1,41 md og som jeg er blevet hamrende god til??

Tjoo, lad mig se:
- Trække vejret!
- Ryge mine elskede cigaretter! (forbarm dig over min last)
- Drikke kaffe
- Sove
- Tale i telefon
- Køre bil
I øvrigt i en helt vilkårlig rækkefølge :0)
Det er nemlig blevet højaktuelt for mig, at finde ud af, hvad jeg skal stille op med min arbejdssituation og udfra ovennævnte liste, så ser det sku sort ud med min berettigelse! Hvem har brug for en storrygende bilist, der kan trække vejret, drikke kaffe, ryge, tale i telefon og sove næsten samtidigt?
Jo, jeg er helt nede i det basale, for at finde min berettigelse! :0)

De negative dønninger efter en "til grin jobsamtale" i sidste uge, har bestemt sat gang i tankeværket. Trods de selv havde ringet bud efter mig, velvidende at jeg ikke havde den fornødne erfaring m.m., så valgte de alligevel, at kalde mig ind og afslutningsvis ringe med beskeden: Det blev ikke dig! Spild af tid - både min og deres.
Jeg tror bare, jeg tygger videre i jagten på min berettigelse!
Har du i øvrigt fundet din ?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar