lørdag den 12. september 2009

Rejsen er begyndt.

Jeg er kommet i de bedste hænder, derude på tandklinikken i Fåborg - det kan jeg mærke. Kaspar er fantastisk til at fortælle og forklare, hvad han har i tankerne og så er han omhyggelig om noget. Jeg er SÅ heldig, at jeg fandt frem til lige netop HAM.

I dag, blev der taget hul på næste kapitel i min rejse mod nye tænder.

Jeg fik taget en masse aftryk af overmund, undermund, alverdens bid-aftryk, kæbefunktionsaftryk, ansigts/pindaftryk og så blev der røntgenfotograferet til den store guldmedalje. Alt sammen i et rolig tempo og i en dejlig afslappende atmosfære, så jeg var helt igennem veltilpas - dejligt.

Nu skal alle de aftryk omdannes til analyse af bid, tænder m.m. og så falder "dommen", når alle eksperterne har kigget - kan det lade sig gøre - eller kan det ikke ?

Det er fantastisk at komme til nogle mennesker, der ser mig som en udfordring og ikke som en forhindring. Selv klinikdamen synes, jeg var et spændende "tilfælde", for sådan én som mig ser de "heldigvis" (mine ord) ikke så tit.

Vi talte lidt om, at når jeg engang er færdig vil jeg blive en helt anden "pige" - både af udseende men så sandelig også i sindet.

Jeg lærte et nyt begreb i dag: Smile-linie

Hm, hm - der er tale om harmonien mellem det hvide (tænder) og det røde (tandkød). Det skal følge hinanden i en LIGE linie.

HA, sådan én har jeg aldrig haft - men jeg glæder mig som ind i H...... til at få én.

Der blev lavet en ny aftale - jeg skal i stolen på mandag, hvor mine rødder i overmunden - forhåbentlig kan/skal reddes og jeg glæder mig.

2 kommentarer:

  1. Held og lykke på din nye tandrejse. Det er godt nok imponerende at høre om.
    - og super fed "header" du har lavet, det må jeg lige høre mere om på mandag.
    God weekend.

    SvarSlet
  2. Hej Sonnie.
    Tusinde tak. Du kan tro jeg glæder mig til rejsen :0)Jeg håber på, at jeg får nogle rigtig "fine bisser" engang i fremtiden.
    Jep, den der med "headerén" tager vi på mandag.
    Stort knus og god weekend.

    SvarSlet